Raffinere

Sortér efter
Ned

Find det perfekte vinterdækken til din hest

Er du på udkig efter det ideelle vinterdækken? At vælge det rigtige dækken er en vigtig beslutning, der påvirker din hests komfort og beskyttelse. Vores udvalg af vinterdækkener kombinerer både funktionalitet og kvalitet, og du vil finde noget, der opfylder alle dine krav til varme og beskyttelse. Hos Rider by Horse tilbyder vi vinterdækkener i høj kvalitet, som er både varme og slidstærke, ideelle til at beskytte din hest mod de kolde vintermåneder. Så et vinterdækken er noget af det vigtigste rideudstyr til din hest i de kolde måneder.

Udedækkener: Den bedste beskyttelse for din hest i vinterens barske vejr

For at sikre din hest et godt helbred gennem vinterens hårde vejr er det vigtigt, at den får masser af frisk luft og udendørstid. Heste er naturligt skabt til at bevæge sig frit udendørs og har brug for daglig motion for at trives både fysisk og mentalt. Mange hesteejere står over for udfordringen med at balancere mellem at holde hesten varm og give den tilstrækkelig udendørs motion. Med de rigtige udedækkener, som vores Platinum og RBH Sport dækkener, kan din hest trygt opholde sig udendørs, beskyttet mod regn, vind og kulde. Fordi daglig udendørstid er helt uundværlig for hestens trivsel. Når temperaturen begynder at falde, kan du supplere med et dækken med flere gram og hals for at holde din hest varm, mens den nyder tiden på fold.

Stort udvalg af vinterdækkener til alle behov

Vores udvalg af udedækkener spænder fra lette dækkener med tynd foring til kraftige vinterdækkener, der er designet til at modstå selv de mest barske vejrforhold, inklusive frostgrader og stærk vind. Heste har en naturlig evne til at beskytte sig mod vejret, men med et kvalitetsudedækken som Platinum og RBH SPORT, får din hest ekstra komfort og beskyttelse. Vores dækkener er fremstillet med robuste syninger, slidstærke og vejrbestandige materialer, samt solide spænder og ekstra funktioner som haleflap og mulighed for halsbeskyttelse for optimal dækning.

Sådan vælger du den rigtige størrelse vinterdækken til din hest

Når du skal købe et vinterdækken, er det afgørende at vælge den korrekte størrelse for at sikre optimal komfort og beskyttelse for din hest. Et for lille dækken kan stramme og skabe ubehag, mens et for stort dækken kan glide rundt og dermed ikke yde den nødvendige beskyttelse. Vores dækkener er designet med en skulder-slids, der er med til at sikre en bedre pasform og tilpasning til hestens kropsform – hvis din hest er bredere, vil slidsen åbne sig mere og give øget komfort. Vi tilbyder vinterdækkener i forskellige størrelser. For at finde den rette størrelse anbefaler vi, at du måler din hests ryglængde fra manken til haleroden. Du kan finde flere detaljer om korrekt opmåling i vores dækken størrelsesguide.

Hvornår skal din hest bruge et vinterdækken?

Hen på efteråret når temperaturen begynder at falde, er det tid til at overveje et vinterdækken til din hest. Vinterdækkener er designet til at holde din hest varm og beskyttet mod de kolde og våde forhold, der følger med vinteren. I takt med at vejret ændrer sig, kan det være nødvendigt at skifte fra et lettere dækken til et mere isolerende vinterdækken. Dette er især vigtigt, hvis din hest er klippet eller nyligt har fået trimmet sin pels. Hvis du ikke klipper din hest, kan et tykkere vinterdækken hjælpe med at holde dens pels kort og der med lette at holde velplejet. På kolde, regnfulde og blæsende dage vil et vinterdækken sikre, at din hest forbliver komfortabel og varm, mens mildere, solrige dage måske kræver et mindre isolerende dækken.

Valget af vinterdækken afhænger af flere faktorer, herunder de aktuelle vejrforhold, temperaturer, hestens pels og dens aktivitetsniveau. Nogle heste kan have brug for et vinterdækken allerede tidligt i efteråret, især hvis deres pels er trimmet. Andre heste, der udvikler en naturlig pels, kan vente med at skifte til vinterdækkenet, indtil vejret bliver mere frost bidende. For at finde det bedste tidspunkt for at iføre din hest et vinterdækken, kan du konsultere vores dækkenguide, hvor du finder tips og råd til det rette valg af dækken.

4 Vigtige overvejelser, når du vælger et vinterdækken til din hest

Når du skal vælge det perfekte vinterdækken til din hest, er det vigtigt at overveje flere nøglefaktorer. Her er fire essentielle tips til at sikre, at du får det bedste vinterdækken til netop din hests behov:

1. Kvalitet Først

Når du vælger et vinterdækken, er kvaliteten afgørende. Hos Rider by Horse er vi dedikerede til at tilbyde topkvalitet uden at gå på kompromis med prisen. Ved at sælge direkte til dig eliminerer vi unødvendige omkostninger og kan derfor tilbyde vores førsteklasses RBH Sport & Platinum vinterdækkener til konkurrencedygtige priser. Du får det bedste af begge verdener: høj kvalitet og værdi for pengene.

2. Den rette tykkelse på vinterdækkenet

Vinterens skiftende vejr kræver, som nævnt, fleksibilitet, når det kommer til tykkelsen af din hests dækken. Det er ikke kun længden på hestens pels, der spiller ind, men også temperatur, vindstyrke og luftfugtighed, som alle kan påvirke hestens komfort. På kolde, blæsende dage, hvor vejret er særlig barskt og temperaturen lav, vil et tykkere dækken på 400-450 gram ofte være det bedste valg for at sikre, at din hest holdes varm og beskyttet mod elementerne.

Til gengæld, når solen skinner, og vejret er mildt eller helt vindstille, kan et dækken på 250-350 gram være mere passende, da det giver beskyttelse mod kølige temperaturer uden at overophede hesten. Ved at have flere dækkener med varierende gram-vægt kan du let justere, så din hest altid får den rette beskyttelse og komfort uanset vejret. Overvej også hestens individuelle behov – nogle heste er mere kuldskære end andre, hvilket kan påvirke dit valg af dækkentykkelse.

3. Prioritér beskyttelse og bevægelsesfrihed

Når du vælger et vinterdækken til din hest, er det vigtigt at sikre, at dækkenet både beskytter og giver hesten frihed til at bevæge sig naturligt. Hos Rider by Horse er vores dækkener designet med særlige slidsdetaljer og en pasform, der følger hestens kropsform, så dækkenet bliver siddende uden at begrænse hestens bevægelser. Denne balance mellem beskyttelse og fleksibilitet betyder, at din hest kan føle sig både tryg og komfortabel, selv når den er aktiv og tilbringer tid udendørs i de kolde måneder.

4. Åndbarhed og fugtregulering

For at sikre, at din hest forbliver tør og komfortabel, er det vigtigt, at vinterdækkenet har god åndbarhed og evnen til at transportere fugt væk fra kroppen. Heste kan svede, selv på kolde dage, og med et åndbart dækken kan fugten fordampe, så din hest ikke bliver fugtig og kold. Rider by Horse dækkener er designet med materialer, der både er vandafvisende og åndbare, så din hest holdes varm og tør hele dagen – uanset vejret.

Du kan læse mere om de unikke materialer og deres egenskaber her.