Hvor gammel kan min hest blive?

Alle elsker vi vores heste. Man ønsker bare at de skal leve for altid. Fra det øjeblik man for første gang hører dens bløde kaldende vrinsken, mærker dens varme bløde mule og ser de rolige mørke øjne. Når man så først har prøvet at ride på den – galopere tværs over en åben mark eller føle bølgen af kraft under sig, når den springer over et spring, eller laver det perfekte chancement – kald os bare romantikere, for os er hesten et dyr med sjæl.

Så heldigvis kan vores hest forventelig blive helt op til mellem 25-30 år gammel. Der er dog håb for at din hest kan blive endnu ældre ifølge fortællinger blev ”Old Billy” der levede fra 1760-1822 i Woolston i England således 62 år gammel.

 

 

Wayne som føl (foto i midten). Første gang jeg så ham, vidste jeg at han ville blive den bedste af os. 

Hos Rider by Horse, er jeg så heldig selv at have haft et par tro følgere gennem en stor del af mit liv. Wayne blev født i 1987 på Stutteri Hedelund i Nordjylland. Wayne kom hjem i efterår 1987. Pragtfuld at være her med, tusindvis af timer fik vi sammen – ingen kender mig som ham. 28 år sammen blev det til.

 

 En dejlig søndag morgen -  de røde heste Lyrik og Wayne bagerst

 

I 1998 fik vi følgeskab af Lyrik, da hun var 2 år gammel. Mere moderne, let og større kapacitet end Wayne, men ligeså elsket. Lyrik er blevet mor til flere føl. Hendes store kapacitet har hun videregivet flere af hendes afkom, som har repræsenteret Danmark ved internationale stævner.

Men det bedste af det hele er at Lyrik lever endnu hos os i dag 27 år gammel. Knap så smidig som før og med faste vaner, som var hun et menneske.

 

Lyrik og Wayne sammen