I sol, regn og sne - heste vil gerne ud
Hvordan er det nu med vandtæthed, åndbarhed og dækkener

 

Vandtæthed måles i måleenheden „millimeter vandsøjletryk“ (MM). Hvis man spænder et stykke stof ud, og placerer et meget langt rør fyldt med vand ovenpå, så vil stof med en vandtæthed på 2.000 MM kunne holde vandet ude fra et rør, der er 2 meter (= 2.000 millimeter) højt. Stof med en vandtæthed på 15.000 MM, vil kunne klare trykket fra et 15 meter (= 15.000 millimeter) højt rør. Intet dækken er 100% vandtæt. Jo større vandtryk man udsætter stoffet for, jo mere vil vandet trænge igennem. Det gælder for alle dækkenmaterialer. Men i praksis vil et dækken, der kan modstå et vandsøjletryk på 15-20.000 MM føles som 100% vandtæt, da kun helt ekstreme regnskyl vil overstige denne værdi.

Nogle udedækkener fås også med en Teflon coating, der får regndråber til at perle og løbe af dækkenet, det betyder at dækkenet også tørt i det yderst lag stof, herved undgås unødig afkøling af hesten. Samtidig sikrer Teflon også at åndbarheden ikke hindres af den hinde af vand der ellers ville være i dækkenets yderst lag.

Åndbarhed måles i MVT værdi (også benævnt MVP), hvilket svarer til „gram pr. kvadratmeter, pr. 24 timer“. Åndbarheden (MVT-værdien) er et udtryk for den mængde vanddamp (= sved), der kan fordampe igennem 1 m2 af stoffet på 24 timer. Et dækken med en åndbarhed på 2.000 kan transportere 2.000 gram (= 2 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer. Et dækken med en åndbarhed på 12.000 kan således transportere 12.000 gram (= 12 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer. Høj vandtæthed og åndbarhed Det vigtigste er kombinationen af høj vandtæthed og høj åndbarhed. Det er ikke specielt svært at fremstille et materiale der er 100% vandtæt. Det er plastic jo i princippet. Det der er sværest – og dermed også dyrest – er at fremstille noget der er „meget“ af begge dele, altså har høje talværdier for både vandtæthed og åndbarhed.

Hvad betyder det for din hest.

Et traditionelt udedækken har normalt en åndbarhed på 2.000 MVT – hvilket betyder, at hesten kan afgive 2 liter sved pr. døgn/m2 dækken. Med f.eks. Platinum dækkenets 12000 MVT kan hesten afgive 12 liter sved pr. døgn/m2 dækken – altså hele 6 gange mere. Den høje åndbarhed sikrer bedre at, hesten ikke bliver våd under dækkenet, når temperaturen typisk stiger op ad dagen. Så du undgår at være nervøs for at hesten bliver utilpas i løbet af dagen pga. of overophedning.

 

 

På samme måde betyder en øget vandtæthed mere sikkerhed for at hesten ikke bliver våd og kold i løbet af en dag med hårde regnskyl. Stadig kan ingen ikke sige, at der er 100% garanti for at hesten vil være tør efter et voldsomt skybrud, men risikoen for at hesten bliver våd er mindsket markant.

Vær opmærksom på at på visse tidspunkter på året, især i det tidlige efterår og sene forår, hvor vejret kan være meget omskiftelig. Kan det se ud som om dækkenet er utæt, men faktisk er det en ophobning af sved inde under dækkenet der gør hesten våd.  For at undgå det er det vigtigt at holde øje med vejret de første par uger i en ny sæson. Det er også derfor vi har skabt vores Platinum dækkener, der er ekstra åndbare, så hesten ikke overopheder. Bemærk også at et dækken med lidt fyld f.eks. 100g el. 150g har lettere ved at absorbere kondens (og dermed undgå at hesten bliver våd af sved) end et dækken helt uden foring.

Grafen herunder viser hvor stor forskellen på forskellige dækkener.